Ønsker vi mere fjernsyn?

Fra NotatWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Måske bør politikerne se på alternative anvendelses-muligheder for det nye digitale frekvensområde og dermed gøre hele Danmark til et hotspot

Kommentar af Niels Barfod, Dagbladet Børsen

Politikerne bag teleforliget står med et temmelig afgørende valg nu. De skal nemlig finde ud af, hvad der skal ske med de otte digitale, æterbårne kanaler, der kan afløse det analoge fjernsyn, som lukkes ned i 2009. De nye kanaler, såkaldte MUX'er kan rumme digitalt tv, som kaldes DTT, Digital Terrestrial TV, men de kan også bruges til alt mulig anden digital kommunikation.

Kort fortalt handler det om at finde alternative anvendelsesmuligheder af det digitale frekvensspektrum i skiftet mellem analog og digital sendeteknik.

[rediger] IP-telefoni

Hver kanal kan rumme fire selvstændige broadcastkanaler i HDTV-formatet, som er fremtidens højopløste tv. Men de kan også rumme i hundredvis af digitale radiokanaler (DAB) eller f.eks. IP-telefoni. Der er ingen, som på forhånd siger, at det absolut skal være mere fjernsyn, der skal formidles i det ny æterbårne net, der ikke længere definerer fjernsynskanaler som et knapt gode, staten absolut må have kontrol med, da et civiliseret samfund som det danske åbenbart stadig anser fjernsyn for så farligt, at staten absolut må have hånd i hanke med det.

Skal det absolut være fjernsyn, så kan vi nu få så meget af det, vi overhovedet kan drømme om. På forhånd har politikerne ladet det stå helt åbent, fordi de ville afvente, hvad man internationalt kunne blive enige om med hensyn til fordelingen af kanalerne. Nu har vi dem så, kanalerne, men i udlandet er man heller ikke ret langt.

[rediger] Auktion?

Politikerne er på forhånd enige om, at hvis en eller flere af de nye kanaler evt. skal bortauktioneres, som det skete med 3G, så skal provenuet anvendes til forskningsformål, og kan man ikke blive enige om det, så skal pengene bruges til afdrag på statsgælden. Politikerne er også enige om, at DTT skal bidrage til at skabe et højteknologisk samfund. Med hensyn til bortauktioneringen er der al mulig grund til at advare politikerne mod at gentage farcen fra bortauktioneringen af 3G-nettet, som reelt blot var en særskat på ny teknologi, som betyder, at aktørerne på markedet aldrig kommer til at tjene penge på 3G-højhastighedstelefoni. Førsteklasses bagstræberi, som det rettelig var, et regulært benspænd for vidensamfundet.

De nye kanaler kan selvfølgelig bruges til mere fjernsyn, nye smalle kanaler af DR2-typen f.eks., men de nye kanaler kan også bruges til give de eksisterende public servicekanaler et reelt kommercielt alternativ eller en hel håndfuld - for nu er der plads på nettet.

[rediger] Frit valg på alle hylder

Vi kunne få en public service-station for hundeelskere og en kanal for Hare Krishna-tilhængere. Der vil være frit valg på alle hylder.

Noget andet er så, om vi virkelig ønsker os mere fjernsyn. Tv-seningen i Danmark er for nedadgående. Og den unge generation er ret ligeglad med fjernsyn. Broadcast-æraen er forbi, som Wireds redaktør Chris Anderson skriver i sin vigtige bog »The Long Tail«.

Fjernsynet er ikke længere det mest betydende kulturfænomen, vi kender. Det er internettet.

[rediger] Teknologisk fremsyn

Data fra en nylig europæisk undersøgelse af unges mediebrug viser, at de simpelthen ser meget mindre fjernsyn.

Lige nu er der brug for teknologisk fremsyn og kreative forslag til, hvordan vi nu kan bruge æteren til at sikre Danmark et kvantespring ind i vidensamfundet. Det sker ikke ved at bevilge hinanden mere fjernsyn. Politikerne kunne således overveje om ikke lejligheden var her til at sikre Danmark en nøgleposition på markedet for mobile services over hele Danmark.

I mange år har den ene komparative IT-analyse efter den anden vist, at Danmark IT-mæssigt er godt med. Det er ingen nyhed. Det har vi været siden IT'ens barndom, og det er vi stadig. Det interessante er, at vi nu har en mulighed for at beslutte et kvantespring ind i mobiliteten og gøre hele Danmark til et kæmpestort hotspot.


Denne artikel er i sin oprindelige form offentliggjort i dagbladet Børsen, tirsdag 17. oktober 2006, IT-innovation, side 2.

Undtagelse fra NotatWiki:Ophavsret : Sidens indhold eller dele af indholdet er muligvis beskyttet af ophavsret. Anvendelsen af indholdet beror på almindelig citatskik, med behørig kreditering, eller anses på anden måde som rimelig anvendelse for at illustrere eller anskueliggøre sidens emne, eller et tilknyttet emne, indenfor den ophavsretlige gråzone vi betegner Grey Commons.