Digitalitet
Fra NotatWiki
|
Digitalitet og digitalisering er udtryk, der beskriver den egenskab ved et givent emne, at det lader sig beskrive med eller oversætte til tal. Tal har den fordel, til forskel fra fysiske produkter eller komplekse menneskelige begreber, at de kan behandles af regnemaskiner; f.eks. vore dages udbredte elektroniske, digitale regnemaskiner — computere. Om et emne er digitalt eller kan digitaliseres, handler derfor oftest om, hvorvidt emnet lader sig fortolke af en computer, og af anden digitalt baseret elektronik.
Selve ordet 'digital' kommer af latin digitus, der betyder finger eller tå. Heraf følger betydningen 'at tælle' eller blot 'tal', jævnfør eksempelvis det engelske ord 'digit' som betyder 'ciffer'. Udtrykket vandt først udbredelse med digitaluret i slutningen af 1970'erne, hvor tiden blev vist med tal i stedet for visere.
Digitalitet er først og fremmest et vigtigt begreb og fænomen, fordi en stadigt større del af f.eks. vores kommunikation, vidensproduktion og kreative udfoldelse finder sted i digitale netværk, som f.eks. internettet, og i stigende grad produceres direkte til digitale formater. Digitalisering har dermed vidtrækkende implikationer for en lang række arbejdsområder og sociale sammenhænge.
[rediger] Digitale egenskaber
[rediger] Digital utilstrækkelighed
Digitale data er begrænsede, og dermed principielt altid utilstrækkelige i forhold til et fysisk emne. Et tal kan angives med et principielt uendeligt antal decimaler. For at en computer kan arbejde med et tal, må det på et tidspunkt afrundes.
Et vigtigt karaktertræk ved enhver digital gengivelse af et fysisk emne er således, at den altid er en reproduktion — en 'simulation' om man vil, af det fysiske emne. Rekonstruktionen og simulationen kan være tilstrækkelig god til at snyde menneskelige sanser og opfattelsesevne, men er altid utilstrækkelig i forhold til den fysiske genstand, der i sin fysik er uendelig, og dermed principielt uberegnelig.
Om et emne kan digitaliseres (oversættes til tal), afhænger dels af emnets kompleksitet og ønsket til rækkevidden af den digitale gengivelses præcision og kvalitet - dels af de både fysiske og digitale ressourcer, der er til rådighed for beregningen, herunder hardware (computer-regnekraft og hukommelse) og software (de programinstrukser, der skal udføre og fortolke beregningerne).
Nogle fænomener eller fysiske emner lader sig aldrig digitalisere - ihvertfald er det f.eks. svært at forestille sig digital kaffe. Derimod er det til at forestille sig en computer, der kan indhente digitale oplysninger (fra f.eks. internettet) om hvordan en bestemt kaffe skal brygges, og derefter instruere en kaffemaskine i at brygge en kop kaffe på baggrund af opskriftens instruktioner. Men de nødvendige kaffebønner vil næppe nogensinde kunne tilgængeliggøres i et digitalt format.
Grænserne for, hvad der kan beregnes, er et vigtigt parameter i den teknologiske udvikling som finder sted indenfor f.eks. computerindustrien. Tidlige computere havde f.eks. vanskeligt ved at gengive abstrakte størrelser som billeder, specielt cirkler, andre irregulære former og stoflighed, mens abstrakte, men stærkt generaliserbare og genkendelige tegnsystemer som alfabetet hurtigt og meget nemt lod sig oversætte til talkoder.
Bedre hardware i form af scannere, digitale fotografiapparater samt større computer-regnekraft har de senere år gjort computeren til et næsten uundværligt billedbehandlingsværktøj, der har overvundet de største problemer med reproduktion af visuelle fænomener. At den digitale billedgengivelse er blevet bedre i stand til at snyde vort øje, ændrer dog principielt ikke ved den grundlæggende begrænsning i en digital reproduktion; at den må afgrænses til det, der kan beregnes eller lagres i databaser.
[rediger] Fortolkning af digitale data
Digitale data skal som hovedregel fortolkes og formidles for at give nogen mening for den menneskelige opfattelse. Denne fortolkning og formidling finder som regel sted ved anvendelse af bestemte arkitekturer af hardware og software, til at opnå den ønskede effekt. Operativsystemer, programmeringssprog, programmer til tekst- og billedbehandling er f.eks. almindelige værktøjer til at håndtere data i en personlig computer (PC).
Digitale data lader sig nemt oversætte til andre forskellige læsbare formater, som kan læses af andre forskellige typer elektroniske, digitale systemer ('hardware'), ved hjælp af til formålet udviklet software. Er et emne først digitaliseret, kan disse data behandles, konverteres og transporteres frit imellem forskellige digitale platforme; kun hardware og software (men i stigende omfang, også sociale og juridiske forhold) sætter begrænsningerne for, hvad der kan gøres med dem.
At data kan eller skal fortolkes på en bestemt måde, skaber en mængde såkaldte metadata, hvilket vil sige data om data, der fortæller hvordan et givent datasæt skal modtages og behandles af et digitalt system.
[rediger] En kopi af en kopi af en kopi...
Et fysisk emne er unikt. Selv masseproducerede, fysiske produkter vil være unikke pga. små uregulerbare udsving i fysiske forhold; også når forskellene ikke vil kunne ses med det menneskelige øje. To digitale udgaver af samme emne vil derimod være identiske, idet de data der anvendes til genskabelsen af en kopi altid er de samme.
En digital kopi er med andre ord perfekt, idet der imellem to digitale udgaver af et emne ikke er noget kvalitetstab. Denne ophævelse af originalens status som 'unik' er måske den mest vidtrækkende betydning af digitalisering. Er et fysisk emne først digitaliserbart, digitaliseret eller på anden måde produceret digitalt, kan det meget nemt kopieres og distribueres, og det kan ske hurtigt, med meget små omkostninger.
Dette skaber muligheder for ændrede og oftest hurtigere og mindre besværlige arbejdsgange indenfor en lang række arbejdsområder, især indenfor kreativt producerende brancher som forlag, filmselskaber, pladeselskaber m.fl., hvis traditionelle produktområder hører til de emner, som nemmest lader sig konvertere til digitale data.
I mange brancher anvendes endda et digitalt workflow, for selv den traditionelle proces fra et fysisk udgangspunkt til et fysisk produkt. Eksempelvis kan en spillefilm optages på et fysisk medie som film, men konverteres til et digitalt format, hvorefter der f.eks. kan retoucheres og arbejdes med visuelle effekter. Herefter kan filmen optages tilbage på film, til endelig fremkaldelse og biograf-distribution.
