Garnet Wolseley
Fra NotatWiki
Garnet Joseph Wolseley (4. juni 1833 - 25. marts 1913) var en britisk soldat og officer, med stor indflydelse på de britiske militære indsatser i Asien og Afrika i sidste halvdel af 1800-tallet, hvoraf han selv ledte flere, i egenskab af general eller feltmarskal.
Wolseleys effektivitet som militær administrator lagde navn til udtrykket 'all Sir Garnet' — hvilket betyder at alt er i fineste orden.[1]
Wolseley gjorde tjeneste i Burma, i Krim-krigen (hvor han mistede sit ene øje), i nedkæmpelsen af den indiske opstand, i Kina og i over det meste af Afrika, herunder felttoget imod Ashanti'erne (1873-74), slaget ved Tel al-Kebir i Egypten mod Arabi Pasha (1882), og den forfejlede ekspedition til Gordons undsætning i 1884.
Wolseley var en fremstående tilhænger af militære reformer, og var derfor kontroversiel blandt britiske officerer af den gamle garde. Han bidrog også flittigt til militære og populære tidsskrifter med artikler om militære emner.
Han var en fremragende organisator og administrator, og øvede sin indflydelse på politikere, han var i kontakt med - især hærens øverstkommanderende, Prince George, Duke of Cambridge (1819-1904) og krigsministeren Lord Hartington, som rådførte sig med Wolseley på rutinemæssig bases. Wolseleys aktiviteter var i 1884 stærkt medvirkende til valget af og udsendelsen af hans ven Charles Gordon til Khartoum.[2]
[rediger] Citater
Memorandum til Hartington efter Valentine Bakers nederlag til mahdiistiske styrker under Osman Digna. Wolseley forudså, at medmindre '"something" is now done, and done at once', risikerede Gordon at blive fanget i Khartoum, idet stammer overalt i Sudan ville rejse sig, og øvrige egyptiske garnisoner hurtigt blive løbet over ende. Wolseley forudså også at den offentlige mening med tiden ville lægge et stadigt større pres på det politiske system.[3]
This feeling that something should be done, like a rolling snowball, will go on increasing until the Government will be forced to adopt measures to save the Khartoum garrison. A small, but determined and well carried out, effort on our part, if made now, would in all probability enable General Gordon to treat with wavering chiefs, and so to become master of the position at Khartoum, but if nothing is done that place will be besieged, and we shall be, in my humble opinion, faced with a war on a large scale.Wolseley til Hartington, 8. februar 1884[4]
[rediger] Noter
- Partridge, Eric : A Dictionary of Slang and Unconventional English, 1961 ↑
- Symmons, Julian : England's pride. The story of the Gordon Relief Expedition, London, 1965, 1974., side 52-53 ↑
- Symmons, side 54. ↑
- Citeret hos Symmons, s. 54 ↑
Denne side er under udarbejdelse. Hvis du ved noget om emnet, inviteres du til at tilføje flere informationer til siden. NotatWiki er en wiki, hvilket betyder, at du kan redigere enhver side på sitet, som du mener kan forbedres.

