Hard Joy PD

Fra NotatWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Hard Joy PD, postordrevirksomhed, som — i tiden før CD-rom'er, PC'ere og internettet blev populært — havde til formål at distribuere public domain-software og shareware i Danmark, til Amiga'en.

Hard Joy PD blev startet i sommeren 1993 af Morten Blaabjerg og drevet med en snert af idealisme, om at bringe Amiga-software af god kvalitet til folk, for næsten ingen penge. En ligeså stor ambition var at kunne opbygge en reel forretning, der med tiden kunne udvides til også andre medie-områder.

Forretningen indledte et samarbejde med det engelske selskab 17-Bit Software, og oplevede i sin første levetid stor kundetilstrømning, godt hjulpet på vej af annoncering i bl.a. computermagasinet Privat Computer (tidligere 'COMputer' og 'Det Ny COMputer').

I længden blev både selskabets økonomi og motivation anstrengt, og med fremkomsten af CD-ROM, PC'ernes omsiggribende udbredelse, og det spirende internet, blev også forretningsgrundlaget mere usikkert. Ambitionsniveauet blev skruet ned, de dyre annoncer droppet — og selskabet kørte videre på nedsat blus, indtil det endeligt lukkede i løbet af 1994.

Nøglepersoner

Personal tools