Henrik Bille-Hansen
Fra NotatWiki
Henrik Bille-Hansen (kaldet 'Bille' blandt venner) (født 22. december 1971, død 26. februar 2008), film/tv-fotograf og uddannet billedjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002.
Bille var fotograf på talrige film- og TV-produktioner produceret af Crews Cut Production, bl.a. Drengen og englen, Mordet på Knud den Hellige og Diva Drømme af Morten Blaabjerg. Bille lavede alle mulige eksperimental- og kortfilm, især i samarbejde med filminstruktøren Jesper Maintz, samt reklamefilm og rent journalistiske opgaver. Filmhøjskolen i Ebeltoft og miljøet omkring Århus Filmværksted var udgangspunktet for udfoldelsen af hans rige talenter. Han uddannede sig til Videojournalist ved Journalisthøjskolen og fungerede bl.a. som freelance journalist og fotograf for Danmarks Radio, TV2/Østjylland, TV2/Nord og TV-Danmark.
Henrik Bille-Hansen startede i sommeren 2005 sit eget film/tv-produktionsselskab, Bille TV & Film, som siden har løst opgaver for bl.a. TV2 Zulu og DR2, f.eks. programserien Penislægens værksted med Jan Elhøj som vært.
Han deltog som tv-billedjournalist og pressefotograf i Galathea III ekspeditionen for Jyllands-Posten, med afrejse 11. august 2006, men blev smidt af i utide i Grønland da han ikke mødte op til en sikkerhedsmønstring efter en munter aften. I flg. Bille selv dybt uretfærdigt, da alkohol og flirteri blandt både skibets besætning og passagerer ikke var ualmindeligt. Han afviste dog at gå videre med sagen i pressen efter sin hjemkomst, selvom han følte sig uretfærdigt behandlet og stod dårligt professionelt under en kontrakt på yderst urimelige vilkår med Jyllandsposten. Hans dyrt indkøbte nye film/tvudstyr var stadig ombord på Galathea og blev udsat for groft slid af Galatheas jordomsejling.
Bille døde 26. februar 2008. Han begik selvmord angiveligt pga. alkoholproblemer og ubearbejdede traumer fra hans fortid som tidligere FN-udsendt soldat i Kosovo. Efter hans død er Bille TV & Films website ikke længere tilgængeligt, hvilket også gælder Billes Facebook-profil, som angiveligt er blevet fjernet på anmodning af hans familie. Billes YouTube-profil er imidlertid stadig tilgængelig, hvorfra man kan se en lille håndfuld af de sidste ting han lavede.
[rediger] Film/TV-produktioner
- Drengen og englen (1999), fotograf
- Mordet på Knud den Hellige (2001), fotograf
- Blank (2003), fotograf
- Diva Drømme (2006), fotograf
- Penislægens værksted (2006), fotograf
[rediger] Yderligere information
- Bille TV & Film - Website for Bille TV & Film (dødt link)
- Galathea: Ingen ekspedition uden Bille - Portrætartikel fra Jyllands-Posten i anledning af Galathea 3-ekspeditionen
- Henrik Billes Galathea 3 Blog - Blog fra Billes rigt illustrerede færd til søs ombord på Vædderen.

