NotatWiki

Fra NotatWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

NotatWiki er en wiki, hvis formål er at skabe et varigt digitalt hjem for alle de ustyrlige notater, visitkort og nedskriblede informationer, som ellers nemt kommer til at ligge og flyde på ens skrivebord eller i mapper, hvor man alligevel aldrig kan finde dem. Ved at skrive noterne ind i en wiki opnås en række fordele. Notaterne er søgbare via nettet, de kan deles med andre, og andre kan bygge videre på dem.

NotatWiki er baseret på MediaWiki, samme software der kører Wikipedia.

Baggrund

NotatWiki blev startet i december 2004 under navnet Crewscut.com af Morten Blaabjerg og Søren Falgaard, med det mål for øje at skabe en platform for kulturelle projekter og medieproduktioner. I april 2010 skiftede wikien navn til NotatWiki og fik samtidig sit nye domæne http://notatwiki.dk

Finansiering

NotatWiki's omkostninger består af den årlige domæneafgift samt betaling for serverdriften (ligger p.t. på en anslået 50-100 kr om måneden). Alle omkostninger betales p.t. af domænets ejer og wikiens administrator Morten Blaabjerg. Målet er over tid at gøre NotatWiki selv-finansierende, baseret på f.eks. frivillige støttebidrag eller tilbagevendende arrangementer for wikiens brugere med det formål at skaffe penge til driften.

Kontakt os for at høre nærmere, hvis du er interesseret i at give en hjælpende hånd. Vi kan bruge både pengebidrag og materielle goder, som f.eks. hardware og andre naturalier.

Yderligere information

Personal tools