Odense Ser Rødt
Fra NotatWiki
Odense-baseret TV-program, der siden 1985 har sat byens kulturelle og politiske liv i et 'rødt' perspektiv. Programmet, der nærmest er blevet synonymt med programmets primus motor og traditionelle frontfigur, TV-producent Niller Madsen, er bl.a. blevet kaldt 'Odenses mest progressive discount-TV' og befinder sig stædigt i et politisk og kulturelt krydsfelt mellem etablerede magthavere og samfundsinstitutioner, og en række alternative undergrundsmiljøer.
Odense Ser Rødt har med tiden udviklet sig fra et TV-program og rammeflade for alternative kulturelle udsendelser, til en egentlig uafhængig TV-station, der bl.a. viser TV-programmer og film af og om Odenses kulturelle og politiske undergrund, via TV Danmark/Fyns sendeflade. Stationen er dog henvist til sendetid udenfor primetime, og med reducerede tilskud fra Kulturministeriet, lever stationen en fortsat usikker tilværelse. Odense Ser Rødt har tidligere haft op til 15 medarbejdere, men i dag har bl.a. skrappere dagpengeregler tvunget antallet ned på fire - heraf to lønnede.
Odense Ser Rødt har idag til huse i lokaler hos kunstneren Jens Galschiøt, og har i 2005 fået endnu et år med støtte fra Kulturministeriet.
[rediger] Nøglepersoner
- Niller Madsen, producent, fotograf, frontfigur
- Tune Pedersen, fotograf, redigeringstekniker
I årenes løb har en række tv- og mediefolk slået deres folder på Odense Ser Rødt, bl.a. Theo Lyngby, Flemming Glintborg, René Larsen, og Thomas Thorendahl.
[rediger] Aktuelt
Odense Ser Rødt har i juledagene 2006 fået 6 timers ekstra sendetid. Stationen viser 1. og 2. juledag en håndfuld dokumentarfilm, herunder Jamal Amins Reservedele samt de fleste af de dansk- og tyskproducerede film fra FilmTrain-forløbet. Filmene der vises er : (ikke fuldstændigt program)
- De dødes land af Martin Sommerdag
- Diva Drømme af Morten Blaabjerg
- Fragmenter af mig af Kasia Køhler Larsen
- In Limbo af Friederike Rückert
- Reservedele af Jamal Amin
- Sampling 16 af Moses Merkle
- Sådan ser det ud af Elisabeth Saggau
- Vinterbadere af Ulrich Selle
Nærmere information om programmet følger (se notatsiden).
[rediger] Kontakt
Odense Ser Rødt
Banevænget 22, 5270 Odense N
Tlf. 66 10 68 05
Odense ser Rødt's hjemmeside
Email: nillermadsen@mail.tele.dk

