Teknologi

Fra NotatWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Teknologi er et begreb der beskriver redskaber eller viden, som udvider menneskets handlemuligheder i tid og rum.

Begrebet beskriver et spredt spektrum af menneskeskabte fænomer; fra medicin, gensplejsning, landbrugsteknologi og vindmøller, over elektronik, computere og software — til robotter, kirurgiske værktøjer og varmesøgende missiler.

Udnyttelse

Udnyttelsen af teknologi i en industriel sammenhæng (dvs. masseproduktion) finder sted på baggrund af en systematisk, videreformidlet viden, som det finder sted indenfor videnskaben, der gør det muligt at producere og reproducere fysiske konstruktioner og aggregater, der baserer sig på den tilgængeliggjorte viden og de erfaringer.

En lignende tanke ligger bag patentsystemet, der tillige 'sikrer' en virksomhed et monopol på økonomisk udnyttelse af den udarbejdede viden i en fastsat periode (almindeligvis 20 år), mod at den opnåede viden til gengæld offentliggøres og efterfølgende kan udnyttes af enhver, der måtte ønske det.

Historie

Teknologi-begrebet

Teknologi-begrebet kom i anvendelse i slutningen af 1700-tallet, som betegnelse for den 'nyttige' viden, man skulle tilegne sig for at kunne lede mere komplekse produktionsenheder.[1] Den første til anvende ordet på engelsk, var den amerikanske botaniker og farmaceut Jacob Bigelow, i Elements of Technology fra 1829. Ordet teknologi er afledt af det græske ord tékhnÄ“, som betyder 'håndværk', 'frembringelse' eller 'kunnen'. Endelsen -logi kommer fra det græske ord l³gos, der betyder ord, tanke eller fornuft (jævnvfør logik), og oversættes traditionelt som 'læren om'. Ordet teknologi betyder altså lidt tillempet 'læren om kunnen eller frembringelse'. I denne anvendelse af begrebet blev teknologi i løbet af 1800-tallet til et andet ord for 'anvendt naturvidenskab'; med fokus på det vidensgrundlag, som industriel teknologi udnyttede.

Oplysningstidens berømte encyklopædier var eksponenter for en sådan opfattelse af viden, som kunne anvendes til noget - og det er denne begrebsbrug, som har været fremherskende også i det 20. århundrede. Denne begrebsbrug medførte samtidig en forestilling om videnskabelig viden som værdineutral, løsrevet fra den praktiske, teknologiske anvendelse.

En anden anvendelse af teknologi-begrebet blev formuleret af filosoffen Ernst Kapp (1808-1896), i reaktion imod den fremherskende, rationelle teknologi-opfattelse. I Grundlinien einer Philosophie der Technik (1877) beskrev Kapp teknologi som en udvidelse af den menneskelige krops muligheder - funktionelle forlængelser af vores handleevne, vore organer og sanser. Kapp, som skrev på baggrund af romantikken, opfattede således overvejende teknologi som et fænomenologisk begreb, og interesserede sig ikke videre for den viden, som gjorde ny teknologi mulig, men for de muligheder den skabte, for at mennesket i enhed med naturen kunne skabe fremskridt.

Disse to opfattelser og anvendelser af begrebet blev knyttet sammen i en forestilling om teknologi som 'opfindelser', nært forbundet med den udbredte fremskridts- og udviklingstanke, som blev populær i løbet af 1800-tallet, som oftest i form af begejstring over nye tekniske landvindinger — og en næsten blind tiltro til, at videnskabens opdagelser kun ville bringe menneskeheden det bedste. Denne opfattelse opsumeres fint af Keld Nielsen et al. i det danske oversigtsværk Skruen uden ende :

Mennesket forbedrer sine handle- og overlevelsesmuligheder gennem en kombination af mere viden og forbedring af sin situation. Teknologi er viden som magt først og fremmest over naturen og dermed over menneskets egen skæbne.
Nielsen et al., 2005, s. 541

Idag anvendes begrebet teknologi enten som et generelt samlebegreb, eller nærmere specificeret begreb for identificérbare tekniske landvindinger inden for videnskaben eller industrien, der således beskrives som 'teknologier'. Teknologier kan imidlertid ikke forstås meningsfuldt i en historisk sammenhæng, som løsrevne, afsluttede, lineære størrelser, hvor den ene teknologi ubønhørligt afløses af den næste i et fremadskridende forløb. Opfattelsen af teknologi som 'anvendt viden' har en iboende determinisme. Den 'bagvedliggende viden' i videnskaben antages som et af reelle forhold uafhængigt sandhedsvidne, der ikke forandrer sig. Men den måde ny teknologi forandrer selve vidensgrundlaget for vores ageren og udvikling af ny teknologi, er idag højaktuelt med udviklingen af nye vidensnetværk og videnssystemer, på f.eks. internettet.

Den teknologiske revolution

Den vestlige industrialisering i løbet af 1800-tallet, og især den udbredelse af ny teknologi, som fandt sted fra ca. 1867-1914 var af en helt ny formativ karakter for de vestlige samfund. Teknologihistorikeren Vaclav Smil argumenterer overbevisende for, at der i præcis denne periode fandt en innovation sted, som indenfor en række centrale områder skabte grundlaget for alt hvad der siden har fundet sted af yderligere 'raffinementer' i det 20. århundrede. Det handler om udviklingen af og udnyttelsen af elektricitet, forbrændingsmotorer, en ny kemisk materialeforståelse (udnyttet i alt fra papirproduktion til konserves), og en kommunikationsrevolution, der med rotationspresser, sættemaskiner og jernbanenet gjorde det muligt at bringe aviser og postordrekataloger ud til selv de fjerneste samfundsborgere. Endelig opdagedes eksistensen af elektromagnetiske bølger og dermed opdagelsen af et helt nyt 'usynligt univers' for menneskelig kommunikation; snart anvendt til trådløs telegrafi og senere radio og fjernsyn.[2]

Smil tilhører den naturvidenskabelige teknologi-tradition, som er optaget af at forklare hvordan bestemte typer af opfindelser fungerede. Hans naturalisering af det naturvidenskabelige 'grundlag' for teknologisk innovation betyder, at han er ude af stand til eksplicit at forklare, hvad der satte den kolossale gejst af innovation igang, som han beskriver. Hans afdækning af det industrielt-teknologiske landskab giver dog flere væsentlige spor.

Der er altid et energitab i udførelsen af et arbejde. Den industrielle vækst i sidste halvdel af 1800-tallet handlede med få ord om, at minimere dette energitab. Dampmaskiner, forbrændingsmotorer og elektricitet skabte med andre ord en relativt stærkt forbedret udnyttelse af den samlede mængde energi. Dette gjorde det muligt at opbygge en industriel økonomi, hvor varer kunne produceres mere pris-effektivt. Dermed blev vejen banet også for revolutionen indenfor kommunikation.

Aviser, postvæsen, transportmuligheder - tre centrale områder, hvor afgørende tekniske landvindinger gjorde det muligt for de nye industrielle tænkere og entreprenører at opnå viden om hinandens eksistens og projekter, at skabe kontakt til hinanden og etablere netværk - og sidenhen mødes for at sammenligne notater. Den øgede tilgængelighed og udbredelse af kollektiv viden styrkede således samtidig de netværk af opfindere og entreprenører, som søgte at udnytte de nye teknologisk-industrielle muligheder, hvilket blot medvirkede til at skabe nye opdagelser og industrielle raffinementer. F.eks. medvirkede blot forfinelsen af industrielt producerede reservedele til hurtigt at gøre maskiner og aggregater både mere pålidelige, og energi- og priseffektive. En sådan forfinelse kunne formodentlig ikke være have fundet sted, og ikke så hurtigt som tilfældet var, uden den vide udbredelse af kommunikationsmedier. Denne vekselvirkning imellem energiudnyttelse og informationsøkonomi spillede efter alt at dømme en vigtig rolle i at skabe den teknologiske revolution, Smil beskriver.

De nye teknologier var også medvirkende til at konstruere og styrke nationale fællesskaber. Massedistributionen af nationale aviser og andre sproglige udtryk, og den grad af samtidighed, som den industrielle distribution gjorde mulig - dvs. denne konstruktion af et fælles sprogligt rum, som gjorde det muligt at føle et fællesskab med andre deltagere i dette rum, skabte og styrkede nationale forestillinger.[3] Idet alle kunne læse den samme avis hver dag, opstod der en helt unik historisk situation, som styrkede den nationale sammenhængskraft.

Teknologi som hastighed

Teknologihistorikere har i senere år gjort noget op med den ukritiske fremskridts-tænkning, som har præget opfattelsen af teknologibegrebet, og er især begyndt at interessere sig mere for hvordan teknologi udvikles og indoptages i, eller alternativt bremses og blokeres af, sociale sammenhænge og institutioner, og hvilken indvirkning nye teknologier har for sociale sammenhænge og vores forhold til verden — f.eks. vores tidsopfattelse og vore erfarings- og forventningshorisonter. Teknologier udvikles og anvendes med andre ord af mennesker, og det er de sociale, politiske og militære sammenhænge de anvendes i, som fortæller noget om dem, og om os selv.

Ud fra sådanne fænomenologiske og sociale perspektiver er den franske arkitekt og teknologi-teoretiker Paul Virilio særligt interessant.

For Virilio er teknologi en udvidelse af vores organisation af rum og bevægelse, som har en fundamental militær karakter. Den er først og fremmest karakteriseret ved forsøg på at kontrollere hastigheden i et givent rum. Organisationen af rummet må henholdsvis accelerere våbnenes fremdrift i forhold til fjenden, og bremse fjendens bevægelse og fremdrift. Arkitekturen i den middelalderlige befæstede by eller fæstning, anlæggelsen af veje og infrastruktur, og konstruktionen af moderne informationsnetværk, har alle en sådan karakter — dette at give den afgørende fordel i militær konflikt, og samtidig svække fjendens operations- og bevægelsesmuligheder. Adgangen til et givent rum må dels kontrolleres, begrænses, bremses — og dels lettes, optimeres, accelereres.

Ligesom for Kapp er teknologi for Virilo en fænomenologisk udvidelse af vores sanse- og bevægeapparat. Køllen forlænger vores arms rækkevidde og slagkraft; geværet forlænger vores magt yderligere i rum og tid - og ligesom skibe før kunne udvide rummet ved at nå fjerne kyststrækninger og give os abstrakte kort, har flyvemaskiner fra første verdenskrig og frem kunnet give os præcise fotografiske aftryk af verden, der udvider det militære rum. I vor tid har billedet, det abstrakte aftryk af virkelighed som gengivet på CNN, med stor hastighed transporteret fra krigens slagmark til en bred offentlighed, en uhyre central betydning i krigens udførelse. Krig og våbenteknologi, og udviklingen af moderne kommunikationsteknologi hænger derfor snært sammen for Virilio. Billedet, og den hurtige transport, organisation og distribution af billedet, er det egentlige våben i hypermoderne krigsførelse. Dermed bliver også synlighed et centralt begreb. Det sete og ikke-sete bliver strategiske og taktiske overvejelser - som f.eks. udnyttes i terrorisme, eller i partisan-krigsførelse.

Teknologi er altså lig hastighedsforandring i tid og rum. Teknologi er en menneskeskabt arkitektur, som handler om skabe fremdrift, og at udnytte energien, sammentrække rummet, kondensere afstande og dermed udnytte tiden bedre - eller modsat, betvinge et rum, låse det fast, fjerne bevægelsen fra et rum, om muligt fastfryse det i eet enkelt punkt, i et enkelt ikonografisk aftryk.

Noter

  1. Nielsen et al., 2005, s. 540.
  2. Smil, 2005
  3. Anderson, 1983
Personal tools