Telefoni
Fra NotatWiki
Telefoni er en teknologi til overførsel af lyd ved hjælp af elektromagnetisk spænding, imellem to pergamentmembraner.
[rediger] Bells telefon
Den mest udbredte udgave af telefonen blev udviklet i et tæt samarbejde mellem opfinderen Alexander Graham Bell og elektrikeren Thomas A. Watson. Telefonen var egentlig et sideresultat af ihærdige bestræbelser på at konstruere en såkaldt multipleksograf (en telegraf, der kunne håndtere flere telegrammer samtidig).
Bells telefon byggede på et princip om, at svingninger, skabt af tale, i én pergamentmembran (afsenderen) kunne overføres ved hjælp af en elektromagnet til en anden pergamentmembran (modtageren). Bell udtog patent på sin opfindelse i marts 1876.
Bell og Watson var ikke ene om at udvikle dét, der skulle blive den moderne telefon.
Tyskeren Philipp Reis havde allerede i 1861 demonstreret et udviklet telefonapparat.
Også Elisha Gray kom på sporet og indleverede, samme dag som Bell, en patentansøgning med en principskitse for et taleoverførende apparat. Da Bells ansøgning imidlertid var langt mere finpudset, fik Bell patentrettighederne, som han med succes forsvarede i en senere retssag mod Gray.

