The Matrix

Fra NotatWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Neo i front i The Matrix

The Matrix (1999), amerikansk science-fiction film, skrevet og instrueret af brødrene Larry og Andy Wachowski.

Den unge computernørd Neo (spillet af Keanu Reeves) står i The Matrix overfor valget imellem at hensygne som uvidende kontorslave i det han selv betragter som 'virkeligheden', eller at indse at hans virkelighed er en illusion, et system af sanselige digitale bedrag iscenesat af maskiner, og slutte sig til en hård kerne af partisaner der prøver at bekæmpe systemet. Valget imellem sin vante og trygge, men frustrerede dagligdag som lovlydig lønslave i samfundet, og en farlig tilværelse som digital frihedskæmper, en unik ener, der mentalt prøver at nedbryde den magt som vante sansninger og begreber har taget sig over menneskene.

Visuelt illustreres Neo's valg med to piller - imellem den røde pille, der vil kaste ham ud i en rystende erkendelse af illusionen, og den blå pille, som vil sende ham tilbage i de trygge rammer, og lade ham blive i illusionen af at verden er virkelig. Neo vælger den røde pille, og filmen skildrer hans kamp for at overskride sine egne mentale barrierer og dermed blive i stand til at nedbryde illusionen. Sagen er den, at når først han erkender illusionen og ser at verden kun er hvad han selv gør den til, bliver han i stand til at handle.

Den unge helt forfølges af illusionens vogtere, dødsensfarlige computerprogrammer der visuelt tager form af et hemmeligt politi, indtil han i den hæsblæsende slutspurt er vokset tilstrækkeligt i sin psyke til at gøre op med den kunstige virkelighed og dens håndhævere. Da bliver han i stand til at gøre alt. I realiteten i stand til at gøre det umulige; 'That's impossible!' lyder een af filmens kommentarer til Neo's mentale kvantespring.

Filmen udtrykker denne udvikling visuelt på raffineret vis, og mens popcorn-publikummet får action for alle pengene, er der en rystende filosofisk rutchetur i vente for akademikerne. Den filosofiske logik er intakt, og filmen formår at stille et stort spørgsmålstegn ved stort set alt hvad vi normalt betragter som givet. For konflikten imellem mennesket og maskinen bliver i denne film til en langt mere eksistensiel konflikt, konflikten imellem det enkelte, unikke individ, og undertrykkende vaneforestillinger om verden som et pligt-fællesskab.

Vaneforestillingerne er begreber som individet må ryste af sig, for at blive i stand til at handle frit. For at ryste dem af sig, må individet handle anti-autoritært, gå imod lov, stat, samfund, og fællesskabets og vanens vogtere, med alle tilrådeværende midler.

Det erklærede anarkistiske band Rage Against the Machine afslutter filmen med nummeret Wake Up. Og netop det er hvad individet først og fremmest må gøre, i klar forlængelse af filmen og den anarkistiske filosofi som ligger til grund for den.

Produktion

Rollebesætning

Personal tools