Tid er penge
Fra NotatWiki
Tid er penge (eller engelsk, 'time is money') er et udtryk, der blev populariseret af Benjamin Franklin, og siden er blevet nært forbundet med den industrielle tidsalders nære sammenknytning af tid og arbejde.
Landbrugs- og håndværks-samfundet satte håndfaste grænser for det arbejde der kunne udføres indenfor en bestemt tid, bestemt af materialernes, værktøjets og arbejdskraftens begrænsninger og årstidernes skiften. Industrialiseringen derimod, medførte, at den tid, der kunne anvendes til at arbejde for at producere noget, principielt ikke havde nogen grænser. Den tid man kunne lægge i et stykke arbejde kunne til enhver tid skabe værdi, hvorimod den, hvor der ikke blev arbejdet, blev til fritid - men altid spildt ud fra en værdiskabende betragtning.
Udtrykket er interessant nok ikke alene en moderne opfindelse :
While this familiar maxim may seem like an invention of our hectic and impersonal modern society, it actually comes to us from the ancient Greeks. Antiphon, an orator who wrote speeches for defendants in court cases, recorded the earliest known version of the saying in 'Maxim' (c. 430 BC) as 'The most costly outlay is time.' Centuries later, the notion of time's value appeared in English as 'Tyme is precious,' which was included in Sir Thomas Wilson's A Discourse Upon Vsurye (1572) and John Fletcher's The Chances (1647). A century after Fletcher, Benjamin Franklin rendered the exact working of the current version in Advice to a Young Tradesman (1748), and the saying afterward came into wide use.
[rediger] Artikler
- Enclosing Time - Artikel af C. Douglas Lummis
